STUDIEJOB – DISPONERING

OM VIRKSOMHEDEN

Skive Køletransport er en vækst-ende transportvirk­somhed, som tilbyder køle-/fryse- og stykgods-transport primært i Danmark. Vi har hovedkontor i Hobro og har ca. 200 dygtige medarbejdere ansat, som alle arbejder målrettet og løsnings-orienteret mod at til­byde vores kunder den allerbedst service.

Vores vognpark består i dag af 120 egne lastbiler (trækker-trailere) og i begyndelsen af 2020 udvidede vi virksomheden med et stort køle-/fryselager i Horsens.

KONTAKT

TELEFON

Kontakt vores HR-afdeling på
97 53 62 11

WEBSTED

www.skivekoeletransport.dk

MAIL

job@skivekoeletransport.dk

FACEBOOK

Skive Køletransport A/S

STUDIEJOB – DISPONERING

Har du interesse for transportbranchen, mangler et studiejob og evt. går med planer om at blive speditør-/disponentelev efter din ungdomsuddannelse? Så læs videre her! Skive Køletransport søger to studerende til lettere disponeringsopgaver, der vil give et godt indblik i transportbranchen.

OM STILLINGEN

Vi søger to studerende til vores hovedkontor i Hobro, hvor arbejdsdagene vil blive fredag og lørdag efter fast aftale. Du vil få forskellige opgaver, som giver et indblik i transportbranchen og disponenternes arbejdsopgaver. Dine opgaver vil bl.a. bestå af:

  • Ordrehåndtering og lettere disponeringsopgaver
  • Telefonopkald
  • Ad hoc-opgaver

OM DIG

Vi forstiller os, at du er i gang med din ungdomsuddannelse og har stor interesse for transportbranchen. Det er et job, hvor det er vigtigt, at du er god til at bevare overblikket, stærk til at kommunikere samt har en masse gå-på-mod. Yderligere er det en fordel, hvis du:

  • Har lidt kendskab til branchen
  • Har god geografisk forståelse
  • Har stærke kommunikationsevner
  • Har et godt humør

DINE KOMMENDE KOLLEGAER FORTÆLLER …

På vores kontor i Hobro er vi 17 disponent-kolleger fordelt over hele døgnet med ansvar for den daglige disponering. Hver især er vi gode til at planlægge og tilrettelægge vores egen arbejdsdag samtidig med at vi har det sjovt og er gode til at hjælpe hinanden. Vi lægger meget vægt på samarbejde og god kommunikation.

ANSØGNING OG SPØRGSMÅL

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter Bjærge på +45 96 14 28 32. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt markeret med ’Studiejob disponent’. Ansøgningen sendes til job@skivekoeletransport.dk.

Kundelogin