QEHS-chef søges til kontoret i Hobro eller Horsens

Kan du sikre, at vi hele tiden overholder lovgivningskravene på fødevarekvalitet, arbejdsmiljø og eksternt miljø? Er du skrap til at optimere interne systemer og processer, så vi hele tiden implementerer de bedste løsninger i forhold til kvalitet, arbejdsmiljø og sikkerhed? Så har vi stillingen til dig!

Stillingen
Som QEHS-chef er du drivkraften i virksomhedens mange kvalitets- og arbejdsmiljøopgaver. Du vil være ansvarlig for, at vi løbende forbedrer vores kvalitet, de interne arbejdsprocesser samt sikkerheden af vores medarbejdere i forbindelse med deres arbejdsopgaver.

Du vil overordnet blive ansvarlig for vedligeholdelse og videreudvikling af virksomhedens kvalitets- og fødevaresikkerhedssystem (IFS), herunder planlægning af virksomhedens interne audits, ajourføring med lovændringer, kunde- og certificeringskrav samt egenkontrol og risikovurdering.

Yderligere vil en stor del af jobbet være at udarbejde procedurer og centrale instruktioner samt implementere dem i virksomheden, således vi hele tiden arbejder på at forbedre sikkerheden i forbindelse med de mange forskellige arbejdsopgaver, som vores medarbejdere udfører.

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:

  • Udvikle og videreudvikle kvalitetsinstruktioner
  • Leverandørgodkendelse
  • Egenkontrol og risikovurdering.
  • Reklamations- og afvigelsesbehandling
  • Opdatering af autorisationer samt ansøgninger af nye autorisationer
  • Deltage i kunde- og systemaudits
  • Intern uddannelse af medarbejdere i kvalitetssystemet samt videreformidle lovændringer og kundekrav til resten af organisationen

Vi forventer, at du har erfaring fra en lignende stilling indenfor kvalitet- og fødevarehåndtering. Yderligere er det vigtigt, at du har en naturlig gennemslagskraft, er beslutningsdygtig og med gode samarbejds- og kommunikationsevner, der sikrer godt samarbejde på tværs af organisationen og de forskellige faggrupper, den indebærer.

Generelt forventer vi, at du har:

  • Erfaring med kvalitetsarbejde herunder IFS
  • Erfaring med arbejdsmiljø og sikkerheden hertil
  • Solidt og bredt kendskab til fødevarelovgivningen
  • Behersker Office-pakken på højt niveau

Stillingen er nyoprettet og du får derfor stor frihed til selvstændigt at løse dine arbejdsopgaver og til at sætte dit eget præg på stillingen. Du kan både få arbejdsplads på vores kontor i Hobro eller i Horsens.

Om Skive Køletransport A/S
Skive Køletransport er en transportvirksomhed, som tilbyder køle-/fryse- og stykgodstransport primært i Danmark. Vi servicerer vores kunder med både mellemtransport og distributionskørsel – alt styret af vores dygtige disponenter på kontoret i Hobro. Virksomheden blev etableret i 1978 og har igennem 40 år været kendt for et højt serviceniveau, fleksibilitet og kvalitet ud over det sædvanlige – og består i dag af 175 dygtige medarbejdere og en vognpark på 120 egne biler. Yderligere har vi udvidet virksomheden med et køle-/fryselager i Horsens i 2020.

Ansøgning og spørgsmål
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en virksomhed i stærk vækst, hvor der gives plads til initiativ og ansvar. Du vil blive en del af et uformelt og energisk arbejdsmiljø med hjælpsomme kollegaer samt attraktiv lønpakke med pension og sundhedsforsikring.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm.chef Anne-Mette Lautrup – anne-mette@skivekoeletransport.dk. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt markeret med ’Kvalitet’. Ansøgningen sendes til job@skivekoeletransport.dk.

Kundelogin