Disponentelever

Skive Køletransport søger to disponentelever til kontoret i Hobro. Vi tilbyder dig et spændende og alsidigt job, hvor du som disponentelev får kendskab til alle speditionprocesserne – lige fra vi modtager kundeordren til godset er leveret. I tæt samarbejde med din teamleder får du et selvstændigt ansvar for dine opgaver og din hverdag vil byde på spændende udfordringer.

Dine kolleger fortæller…
På vores kontor i Hobro er vi 14 disponent-kolleger med ansvar for den daglige disponering af 160 biler. Vi kommunikerer godt sammen og finder altid de bedste løsninger til kunderne samt vi hver især er gode til at strukturere vores egen arbejdsdag. Vi vil tage godt imod dig og give dig en god oplæring, så vi er sikre på, at du er klædt godt på til fremtiden i transportbranchen.

Opgaver
Vi har mange biler på vejene, hvilket stiller store krav til den daglige disponering af gods fra vores kunder. Du får oplæring og viden indenfor følgende opgaver:

  • Disponering og planlægning af kørsel/opgaver for bilerne
  • Økonomien bag kørslen og disponeringen
  • Daglig personaleledelse af chauffører
  • Kontakt til kunder, vognmænd og chauffører
  • Daglig bil-optimering i samarbejde med chauffører og vognmænd for maksimal udnyttelse af vores biler

Din succes i din læring afhænger af din evne til at samarbejde og kommunikere, så alle er opdaterede på processerne, samt at kunne minimere tomkørsel og optimere driften af bilerne.

Uddannelse
Vi forestiller os, at du har afsluttet en uddannelse som Logistikøkonom/Handelsøkonom eller evt. faglært chauffør, men vigtigst er det, at du har interesse og flair for transportbranchen.

Dine kompetencer:

  • Har en god geografisk forståelse af Danmark
  • Er struktureret, vedholdende og initiativrig
  • Er empatisk
  • Er god til at kommunikere
  • Er en erfaren bruger af IT (Office-pakken)
  • Læser og skriver flydende dansk
  • Taler engelsk og kendskab til tysk vil være en fordel

Ansøgning og spørgsmål
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en virksomhed i vækst. Yderligere tilbyder vi attraktiv lønpakke med pension og sundhedsforsikring, kantineordning etc. Arbejdsstedet ligger tæt på motorvejen ved Hobro.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Peter Bjærge på tlf. 3073 3908. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt mrk. ’Disponentelev’ senest den 15. juli 2020 til job@skivekoeletransport.dk. Arbejdsstedet er i Hobro. Start pr. 1. august 2020.

Kundelogin