Fleksibilitet, kvalitet og et højt serviceniveau
Vi tilbyder køle-/fryse- og stykgodstransport i hele Danmark. Vi samarbejder med speditører og andre professionelle transportvirksomheder, så vi kan opfylde ethvert transportbehov – vi finder altid en løsning! Vores vision er at være kundernes fortrukne samarbejdspartner og leverandør i Danmark indenfor temperaturfølsomme transporter.
Altid tæt på vores kunder
Det er vigtigt for os at have et tæt samarbejde med vores kunder. Kun gennem tæt dialog kan vi arbejde målrettet med vores strategi, som er at se muligheder og altid finde gode løsninger. Vi vil ikke være kendt for bare at transportere gods fra A til B. Vi vil fortsat være kendt for at være den stabile vognmand med de mange biler, der er kundernes fortrukne samarbejdspartner – også på sigt, hvorfor vi gør en stor dyd ud af, at vi sammen finder den rigtige løsning og sammen planlægger fremtidige transportbehov.
Topprofessionelle medarbejdere
Der hersker en medarbejderkultur i virksomheden, hvor vores engagerede og yderst kvalificerede medarbejdere arbejder positivt efter vores grundprincipper om fleksibilitet, et højt serviceniveau og kvalitet. Vi arbejder målrettet med hver enkelt opgave og er omstillingsparate til gavn for kunderne. Medarbejderne er vores styrke, og vi ved, at en effektiv løsning af transportopgaven kræver professionelle, velinformerede og stolte ansatte. Derfor fokuserer vi på at have veltilfredse medarbejdere, der nyder at gøre et godt stykke arbejde hver dag.